Slaget om Palæstinas Plads i København er langtfra slut. Nu hiver de borgerlige sagen i ankestyrelsen

Længe har et flertal på Københavns Rådhus villet opkalde en plads i hovedstaden efter Palæstina. Og i sidste uge vedtog et flertal, at området mellem Nørrebrogade og Hillerødgade skal have navnet »Palæstinas Plads«. Men sagen er langtfra slut endnu. Først og fremmest har De Konservative valgt at gøre brug af partiernes ret til at få forslaget udskudt og behandlet i Borgerrepræsentationen torsdag den 3. oktober. Og nu har borgmester i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Jens-Kristian Lütken (V), og gruppeformand for Dansk Folkeparti, Finn Rudaizky, kastet mere brænde på bålet. De har nemlig indbragt sagen for Ankestyrelsen, oplyser de til Berlingske. »Ved at give pladsen dette navn bringer man en konflikt fra Mellemøsten ind i de københavnske gader, og derfor er jeg modstander af ‘Palæstinas Plads’,« siger Jens-Kristian Lütken til Berlingske. Sagen handler dog om mere en følelser, understreger Finn Rudaizky. Den handler også om, at »den har udenrigspolitisk karakter«. »Vi kan simpelthen ikke forstå sagens juridiske bedømmelser,« siger han til Berlingske. »Derfor klager vi«. Ja til »Palæstinas Plads«, men nej til Ukrainegade Det er Teknik- og Miljøudvalgets vurdering, at en navngivning af pladsen på Nørrebro kan ske. Sådan lyder det i et notat fra forvaltningen den 25. september. Det skyldes blandt andet, at navnet allerede er optaget i Københavns Kommunes navnebank. Derfor er det godkendt til at kunne anvendes i København, »hvis der findes en velegnet placering, og et politisk flertal beslutter det«, lyder vurderingen Det har man netop gjort. Men ifølge Jens-Kristian Lütken og Finn Rudaizky er det på trods af Teknik- og Miljøudvalgets vurdering stadig meget problematisk. Især fordi der ifølge dem ikke er en »ensartet linje fra Københavns Kommune«, når det kommer til navngivning af veje, pladser og stræder. »Vi mener, at den her sag om ‘Palæstinas Plads’ har udenrigspolitisk karakter, og derfor må vi ikke som kommune navngive pladsen,« siger Jens-Kristian Lütken til Berlingske og henviser til hans eget ønske om at kalde Christianiagade for Ukrainegade for et par år siden. Det blev dog aldrig til noget, »da det var udenrigspolitik«, forklarer borgmesteren: »Og så måtte det jo være sådan. Det rettede vi ind efter. Derfor undrer det mig meget, at noget, der er så politisk og har så meget med udenrigspolitik at gøre, som konflikten i Mellemøsten har, måske bliver vedtaget. Det misforhold vil vi gerne have Ankestyrelsen til at kigge på.« Flere har været ude at sige, at ideen om navngivningen af pladsen »Palæstinas Plads« sker, så en masse indbyggere i København med palæstinensisk baggrund og tilhørsforhold kan føle sig repræsenteret. Hvorfor tror I ikke på, at navneændringen sker af den grund? »Det her navn har hele tiden været forbundet med konflikterne i Mellemøsten. Det har hele tiden været kontroversielt. Som integrationsborgmester synes jeg netop, at det er problematisk, at vi navngiver en plads, som kommer til at splitte københavnerne,« siger Jens-Kristian Lütken og fortsætter: »Konflikten i Mellemøsten er en af de ting, som skaber allermest splid og ophidselse. Det har jeg selv oplevet de gange, hvor jeg har ytret mig om det her. Jeg får enormt mange, vrede beskeder fra folk, der er uenige. Når man navngiver pladser og gader, skal det være, fordi det binder os sammen som københavnere, og hvis man bor i København, så skal ens primære identitet ikke være forbundet til en konflikt i Mellemøsten.« Skal kunne adskille tingene Ifølge et af partierne bag forslaget, er det ganske ufarligt at navngive en københavnsk plads efter Palæstina. Det fortalte Christopher Røhl, der sidder i Teknik- og Miljøudvalget for Radikale Venstre, for nylig til Berlingske. Ifølge ham har det længe været et ønske at navngive pladsen »Palæstinas Plads«. Også før Hamas angreb Israel den 7. oktober sidste år. »Jeg synes ikke, det er mere problematisk, end at regeringen har været ude og bakke op om Palæstina i FN. Det handler om palæstinageografisk område, som længe har arbejdet for selvstændighed, og også ofte er blevet udfordret på den. Nu giver vi det område til de mange statsløse, der besøger og kommer i København og bor i København,« fortalte Christopher Røhl til Berlingske for nylig. »Der er sket meget siden 7. oktober sidste år. Jeg mener nok ikke, at det er mere udenrigspolitik, end regeringen allerede har banet vejen for. Derfor synes jeg, at det er et ret ufarligt forslag, vi sidder med her.« I skrivende stund har man ikke ikke modtaget svar fra Ankestyrelsen endnu. https://www.berlingske.dk/metropol/slaget-om-palaestinas-plads-i-koebenhavn-er-langtfra-slut-nu-hiver-de